Om JordeMor+
Jeg hedder Malene, er jordemoder med 10+ års erfaring og bor sammen med min mand og to børn.
JordeMor+ opstod, da jeg så et behov hos de gravide, for mere sparring, rådgivning og støtte, end jeg havde mulighed for at yde i offentlig regi. De gravide har et stort ønske om at fortsætte deres arbejdsliv frem til barsel, men de har brug for hjælp til at få balance mellem arbejds- og privatliv – og undgå sygemeldninger. Mange gravide er usikre og vil gerne have en tættere tilknytning til deres jordemoder. Det kan jeg med JordeMor+ tilbyde dem.
Min erfaring
Siden jeg i 2009 blev autoriseret jordemoder fra Københavns Professionshøjskole, har jeg arbejdet for at få indsigt i alle facetter af graviditeten. Mit arbejde på fødeafdelingerne på Rigshospitalet, Hvidovre og Herlev/Gentofte Hospital har jeg suppleret med et ophold i Assiat i Grønland, hvor jeg som distriktsjordemoder bl.a. arbejdede med særligt sårbare gravide. Jeg har desuden løbende været tilknyttet en norsk føde- og barselsgang. På en fertilitetsklinik fik jeg – gennem praktisk arbejde -dyb indsigt i og forståelse for par i fertilitetsforløb.
Sideløbende med mit arbejde som jordemoder har jeg taget en Bachelor i organisationspsykologi samt en kandidat i kommunikation ved Roskilde Universitet. Jeg er fortsat ansat på Nordsjællands Hospital, hvor jeg nyder godt af den faglige sparring med dygtige kolleger og holder mig ajour med den nyeste praksis og forskning.