JORDEMODERYDELSER

Jeg tilbyder en række forskellige jordemoderydelser, som tilpasses den enkelte medarbejder og jeres behov.
jordemoder rådgivning

Ved individuel samtale har jeres gravide medarbejder mulighed for sparring, vejledning, og få besvaret spørgsmål. Jeg yder personlig undersøgelser gennem graviditeten, som indebærer vurdering af fosterstørrelse, fosterposition, blodtryksmåling, urinprøve samt hjertelyd. Graviditetsundersøgelsen er et supplement til jordemoderkonsultationen i offentligt regi.

Vurdering af arbejdsmiljø

Med få enkle tiltag kan jeg være med til at ændre de forskellige forhold på arbejdspladsen, som kan udfordre en gravid medarbejder. Sammen med medarbejderen gennemgår jeg de udfordringer, der måtte være, og guider til hvordan disse kan forebygges.

Træningsøvelser

I graviditeten er det særligt vigtigt at passe godt på sin krop ved bl.a. at holde sig fysisk aktiv. I samarbejde med en fysioterapeut guider jeg i simple og effektive fysiske øvelser, som styrker kroppen og forebygger graviditetsgener.

Fødselsforberedelse

Jeg giver en grundig og individuel gennemgang af fødslens faser, smertehåndtering, partnerens rolle under fødslen og meget mere.

RÅDGIVNING TIL KOMMENDE FÆDRE

Graviditet er i dag langt mere et “fælles projekt” end hvad det tidligere har været. Det er min erfaring, at kommende fædre er meget aktive og deltagende i graviditeten. De vil gerne være støttende, efterspørger viden, og ønsker oplysning omkring graviditet, fødsel, barsel samt rollen som far. Det er vigtigt, at fædrene føler sig inddraget i graviditeten, da det ellers kan få negative konsekvenser i form af fx depression og mistrivsel. Jeg tilbyder at møde fædrene på arbejdspladsen, så de på en nem og tilgængelig måde kan forberede sig på den kommende fødsel og ikke mindst - livet som far.

Tilbage fra barsel

At komme tilbage på arbejde fra barsel kan give mange bekymringer og tanker. Jeg giver råd til, hvordan jeres medarbejder håndterer forholdet mellem arbejdslivet og at være nybagt forælder.